Sælg skrabelodder og tjen penge til klubben
Så er Børnehjælpsdagens Lillebrorlotteri 2021 i gang!
En klub kan nu tjene helt op til 15 kr. pr. solgt lod (uanset antal solgte lodder). Det er højeste salgsprovenu til dato. Det kræver dog, at klubben tilmelder sig som sælgere senest den 24. februar (Early Bird). Så deadline er lige om hjørnet.
Ved tilmelding efter den 24. februar er salgsprovisionen differentieret: 14 eller 12 kr. pr. solgt lod. Alt efter om klubben sælger alle bestilte lodder eller har returlodder. Et lod sælges for 30 kr.
Børnehjælpsdagen ved, at klubber har mærket corona-nedlukningerne meget, også økonomisk. De håber derfor, at et højere salgsprovenu vil kunne hjælpe på bundlinjen.
Overskuddet fra lodsalget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte og udsatte børn og unge i Danmark.
I 2020 var 183 klubber med til at sælge Lillebrorlodderne. I alt tjente de 656.680 kroner til klubberne.
Allerede nu kan man bestille lodderne, som må sælges i perioden 27. februar til 4. juli 2021. Det er gratis at tilmelde sig som sælger, og vi sender lodderne uden beregning.
Læs mere om Lillebrorlotteriet