En positiv historie i en svær tid
Læs om Danmarks første Vinter Online-Trænings Camp og se mange af Amager Judo Skole gode initiativer herunder.
Vores forening under Corona restriktion
af Amager Judo Skole
Indendørs træning i en tid med corona restriktioner, nedlukning og et forsamlingsforbud på 5 personer har gjort, at træning stort set er umuligt i en sport som judo. I Amager Judo Skole har vi prøvet og med stor succes at fastholde så mange af klubbens aktiviteter, træninger og arrangementer som det har været muligt. Som alle andre foreninger er vi udfordret i denne tid og arbejder benhårdt på at fastholde vores medlemmer indtil vi må åbne klubben igen.
Det første klubben gik igang med var online-træning 3 gange om ugen (mandag, onsdag og fredag) Vi har formået til disse træninger, at samle mange af vores medlemmer. Ved de første træninger var vi på ukendt grund og lidt usikre på om det ville kunne lade sig gøre og om vore medlemmer overhovedet ville tage imod konceptet. Vi har nu kørt online-træning i en del uger og er blevet mere dus med konceptet. Klubbens formål med online-træning er at vi som klub holder kontakten med vores medlemmer og dernæst at de får trænet. Det er ikke optimalt men vi arbejder på, at blive verdensmestre i online-træning til gavn for vores medlemmer. Vi håber med dette at fastholde og bevare tilknytningen til vores medlemmer som er utrolig vigtig frem til vi får lov til at åbne op igen efter corona.
Konceptet online-træning har vi sammensat med fysisk og motorisk træning, teknik og leg. Samtidig med vi prøvet at være sociale og snakke med hindanden under træningen. Amager Judo Skole har medlemmer fra 3år til 70år, fra motionist til elite og med det store spænd har det været en udfordring at ramme alle med vore træning. Men for de medlemmer der ønsker det, har klubbens trænere lavet træningsprogrammer og video som et supplement.
Konkurrencer og challenge har været med til at engagere vores medlemmer og deres familier, sideløbende med vores online træning, det har været en kæmpe succes. Vores konkurrencer har været meget populære f.eks. ”lav din egen kastemakker” der gerne skal blive en del af online-træningen for de små. I weekenderne har klubben arrangeret o-løb med fysiske poster på tid for de større medlemmer og for vores mindste medlemmer og deres familier har ”det store lagkageløb” været fantastisk, en kæmpe opbakning og et stort arrangement fra alle familier der deltog. Ved uddeling af præmier fra vore konkurrencer har vi benyttede os af hjemmebesøg, til stor glæde hos vores medlemmer, når der kom besøg af klubbens trænere.
Danmarks første Vinter Online-Trænings Camp
Vi nærmer os vinterferien og i Amager Judo Skole afholder vi Danmarks første Vinter Online-Trænings Camp. Det bliver en Trænings-Camp med aktiviteter både online og offline, da vi ikke må mødes, det bliver med opgaver der skal løses og deles med os alle. Det kommer til at forgå på Zoom og Facebook og alle kan deltage.
Al information er svær og i en tid med corona restriktioner, hvor forsamlingsforbud gør at vi ikke kan mødes, har Facebook, Instagram og YouTube været nogle gode redskaber til at nå ud til vores medlemmer. Invitationer til træning, trænings videoer, konkurrencer, challenge, link, og arrangementer har vi kunnet samle og dele med vores medlemmer uden at miste overblik.
I det store hele har det været en god tid i en meget svær tid. Når vi i dag kigger tilbage, har vi prøvet at være proaktive, med de resurser vi har og vores medlemmer har været gode til at støtte op om og deltage i klubbens aktiviteter.
Her er et udpluk af vores aktiviteter
Træningsvideo 1
Træningsvideo 2
Træningsvide 3
Venlig hilsen
Amager Judo Skole