Nekrolog - Thor Rasmussen


10.07.1977 – 21.07.2023
Det er med stor sorg, Judo Danmark har modtaget budskabet om, at Thor Rasmussen ikke længere er
blandt os. Thor døde den 21. juli 2023.

Thor har udfyldt utallige roller i judoens verden. Enhver, som har mødt Thor som træningspartner,
træner, dommer, tolk, gradueringsberettiget, coach eller som kammerat, har mærket, at Thor var lavet af
noget helt særligt. Han var en person, som både var dygtig og ambitiøs – og som samtidig formåede at
være et utroligt underholdende selskab. Han var utroligt generøs med sin egen enorme viden inden for
judo, Japan, filosofi, sprog eller kultur. Og han ville altid det bedste for fællesskabet uden at have brug
for at sætte sig selv i centrum.

Vi har mistet en kæmpe kapacitet og en god kammerat alt for tidligt.

Thor har været en grundsten i opbygningen af Amager Judo Skole, som er landets største og mest aktive
judoklub. Han være en meget aktiv træner i klubben, og Thor var yderst givende og nærværende, uanset
om han trænede eliteatleter eller skolebørn. Og han har været en vellidt coach for forskellige ungdomslandshold i Judo Danmark.

En stor judoka og et fantastisk menneske er her ikke længere, og vores dybeste medfølelse går til de
efterladte.

Vi er dybt taknemmelige for det, du gjorde judoen i Danmark.


Æret være Thors minde


For Judo Danmark
Søren Studsgaard, formand