Ny talent-elite struktur i region vest af Judo Danmark

 

Klubberne er grundlaget for strukturen i Judo Danmark. Alle klubber leverer god judo-træning, men det er svært for klubberne, at levere elitetræning både i forhold til kvalitet og mængde, samt undgå frafald af medlemmer i teenage alderen. Som en del af Judo Danmarks talent- og elitestrategi, arbejdes der hårdt for at skabe et endnu stærkere træningsmiljø for talent og elite i Vestdanmark.

Derfor etablerer Judo Danmark regionale træninger, der henvender sig til udøvere i teenagealderen, som har lyst til at træne mere end klubberne kan tilbyde. På de regionale træninger tilbydes sparring i en større gruppe med andre udøvere end den daglige partner.

 

Judo Danmark har pr. 1. september 2022 ansat en assisterende landstræner på 30 timer om ugen med base og funktion i vest. Dette for at styrke talent-elite miljøet og bakke op om klubberne i vest. Det er et nyt og stort skridt for Judo Danmark, at have en landstræner i både øst og vest Danmark. Derfor ændrer vi vores strategi for de regionale træninger i vest.

 

Vi er meget glade for at kunne meddele, at vi med Elite Horsens og Elite Idræt Fredericia har fundet to stærke elitekommuner med stærke judoklubber, som har indgået et samarbejde med Judo Danmark om vores Talent Elite strategi i Vestdanmark.

 

Med starten af det nye år starter vores nye Talent Elite struktur med følgende regionale træninger

 

Tirsdag kl.19:00         Fredericia Judo Klub    

Onsdag         kl.19:00 Aarhus Judo Klub        

Fredag kl.18:30         Horsens Judo Klub


Kontaktpersoner for alle tre regionale træninger i Vestdanmark vil være landstræner Tommy Macias og vores Regionskoordinator Allan Hansen fra Vejle. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dem. (tommy.macias@judo.dk - trine.allan.hansen@gmail.com )


Gennem mange år har Judoklub Vejle og Elite Vejle været en stærk samarbejdspartner for Judo Danmark. Vejle vil fortsat være et kraftcenter, hvor vi fremadrettet vil fokusere på at afholde camps og stævner på internationalt niveau. Vejle har infrastrukturen og en judoklub, som formår dette. At være vært for disse begivenheder kræver arbejdskraft og ”know how”.  Med Matsumae Cup/ Danish Open (600 Deltager fra 25 nationer) og Nordic Camp (150 deltager fra 10 nationer) har Judoklub Vejle vist, at de magter opgaven. 

 

 

Mange hilsner

 

Elite-udvalget og landstrænerene