Veloverstået årsmøde 2022
EN FORMAND DER INVITERER TIL DIALOG...
Ved Judo Danmarks Årsmøde 2022 lørdag d. 18. juni, havde formand Søren Studsgaard lagt op til dialog.
Følgende emner blev ivrigt debatteret og gennemgået:
- Corona
- Licenstal
- Stævneudvalget
- International org.
- Fastholdelse af konkurrencekæmpere
- Dommere
- Nye regler
- Breddejudo
… hvilket resulterede i mange gode og refleksive betragtninger.
Formændene i udvalgene fremlagde deres beretninger og spørgsmål blev besvaret, fuldstændig som det plejer.
Efter en skøn frokost, fremlagde Peter Bo Olsen regnskabet og derefter var det tid til de indkomne forslag.
Valg af tillidsposter gik nemt, dog er der to vakante pladser i Breddeudvalget, hvilket er bekymrende. Der opfordres til og håbes på, at der er et par stykker, der melder sig.
Henrik Hemmingsen sluttede af med at tilbyde judogier til ukrainske børn, et super tiltag.
Vanen tro blev der også uddelt pokaler:
- Årets klub: Herning Judo Klub
- Årets dommer: Klaudia Blaszczyszyn-Asmussen
- Årets træner: Palle Flodgaard
- Årets leder: Lasse Hildingberg
- Årets damekæmper: Lærke Olsen
- Årets herrekæmper: Mathias Madsen
Et KÆMPE og velfortjent TILLYKKE skal lyde til jer alle
Alt i alt var det endnu et godt årsmøde med livlig debat og stor glæde ved at mødes.