DJU Corona-anbefalinger
Vi har alle ventet i spænding på, hvilke retningslinjer der gælder, når indendørs idrætten åbner i morgen den 21. april 2021.
DJU har opdateret deres anbefalinger. Der kommer nok løbende justeringer, da meget stadig er uklart – her afventer vi DIF, som afventer Kulturministeriet.
Men fra i morgen gælder det:
- Indendørs idræt på tværs af alle idrætter er tilladt for børn og unge til og med 17 år og for voksne over 70 år. (Bemærk! Aldersgrænsen er ændret fra t.om. 18 år til t.o.m. 17 år)
- For børn og unge t.o.m. 17 år gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas.
- For voksne over 70 år gælder et forsamlingsforbud på 10 personer. Der er krav om coronapas.
Vi har fået flere spørgsmål om forældre/barnhold kan komme i gang. Svaret er ja! Så længe at de voksne ses som en nødvendighed for gennemførelse af træningen.
I må igen gerne opdele i sektioner, så længe at der er tale om forskellige grupper, der hver især holder sig indenfor forsamlingsforbuddet. Ligesom vi kendte det i foråret.
I finder DJUs opdaterede retningslinjer her
Har I spørgsmål, så skriv eller ring endelig til DJUs udviklingskonsulent karina@dju.dk / 23102922.