Interview med Mathias og Lærke efter genstart af IJF World Tour i Budapest.

 

Hør hvad Mathias og Lærke siger om genstart af IJF World Tour og tiden før og nu:

1. Hvordan var det at være til turnering igen? 

Lærke:

Det var virkelig fedt, at være tilbage på måtten. Man var selvfølgelig nervøs, da man er lidt ude af rutinen. Men ens ”excitement” over at være tilbage overskyggede nerverne. Vi havde heldigvis haft nogle testkampe på en træningslejr i Sverige, så det hjalp også lidt for mit vedkommende. 

Mathias:

Det var godt at være tilbage på touren igen, efter så mange måneders pause. Havde set meget frem til at det ville starte igen, og det var med en vis uvished at skulle stå på måtten efter hele verden havde været lukket ned, i så lang tid. 

 

2. Hvordan var det at være i Budapest under disse forhold? 

Lærke:

Det var bestemt anderledes. Eftersom at vi kun befandt os i lufthavnen, hotellet og på den aflukkede gangbro, der førte til hotellet fra hallen, kunne det i teorien være ligegyldigt hvor stævnet blev afholdt henne.  

Mathias:

Da ingen andre tuneringer er 100% bekræftet endnu betød det også at alle lande som havde mulighed for at komme gjorde det, hvilke resulterede i en af de hårdeste tuneringer. 

 

3. Hvordan var IJFs sikkerhed i forhold til Corona og hvad skulle du gøre?  

Mathias:

IJF havde gjort meget for at sikkerhede var i top under hele forløbet så reglerne var klar. Kom med 2 negative corona test inden, få en når man kommer til hotellet og vær i isolation på værelset instil der er et svar. Dernæst skulle man også have en test igen på vejningsdagen. Det var desuddn strengt forbudt at forlade hotellet, hvilket ville resultere i hjemsendelse. Ijf prøvede at lave en bobel rundt om Judoen ved at afskærme dem fra befolkningen, som man har set det i andre sportsgrene efter corona. 

Hallen lå heldigvis lige ved siden af hotellet, så der var lavet en afspæret vej fra hotellet til hallen så man kunne gå i sikkerhed. Der var desuden proppet med vagter som sørgede for at man havde mundbind på 24/7. 

Der var heller ingen tilskuere tilladt i hallen hvilket var lidt underligt, at der var så stille til et Judostævne, men da man stod på måtten mærkede man ikke nogen forskel. 

Lærke:

... følte mig rigtig sikker dernede.  

 

Vi opholdt os kun på hotellet før og efter turneringen, og havde alt mad og drikke, vi skulle bruge med hjemmefra. IJF var meget konsekvens med reglerne, og der blev ikke kigget igennem fingre med noget, så man følte virkelig, at sikkerheden var i top.  

 

4. Hvad synes du om din egen performance? 

Lærke:
Jeg synes, at jeg kæmpede rigtig godt. Jeg lavede nogle fejl, som vi vil forsøge, at rette op på inden det næste stævne (hvornår det end er). Men alt i alt, var det en fin dag, hvor jeg mærkede en god udvikling fra sidste turnering, men der er stadig masser ting, at udvikle på og få et bedre resultat næste gang. 

 

Mathias:

Efter en fin forberedelse følte jeg mig godt tilpas, det var selvfølgelig lidt underligt at skulle tabe vægt igen. Formen var fin og kroppen var frisk igen efter de små skavanker den kunne have haft i foråret. Det blev dog ikke til det helt stor ved denne tunering, og må bare kigge videre og fortsætte arbejdet.

5. Nogle af de sidste turneringer før lockdown var Paris (15.000 tilskuere) og Düsseldorf (5.000). Hvordan var det for dig at kæmpe uden tilskuere?

Lærke:

Jeg elsker, at kæmpe i Paris og Düsseldorf, men nok mest fordi, der næsten altid er danskere til stede i hallen. Selvfølgelig gør det en forskel, om der er 15000 eller ingen tilskuere, men den store forskel for mig er om der er velkendte ansigter i publikum. Så at kæmpe uden publikum gjorde ikke så meget for mig.

6. Hvordan holdt du motivationen oppe i corona-tiden? 

Lærke:

I stedet for at kigge på alt det negative ved lockdown og de efterfølgende måneder fokuserede jeg på de ting, jeg havde kontrol over. Jeg satte mig en masse mindre og alternative mål, som jeg fandt sjove, og som gjorde, at selvom det var surt, at træne alene, så havde jeg noget, at se frem til. Da judoen startede igen, var der dage hvor, man kunne føle, at hvad træner man overhovedet mod? Men den her tid er perfekt til at udvikle nye ting i sin judo, og man har god tid til at implementere det.  

Mathias:

Det har selvfølgelig været svært at holde motivationen helt i top under corona men efter sommerferien hvor det begyndte at åbne helt op igen har det bare været fuld på så man kunne holde sig klar i al den uvished. For man viste ikke hvornår den næste tunering var. Under corona prøvede jeg bare at holde formen så meget ved lige som muligt, så man hurtigere kunne komme tilbage til normal, når man igen havde alle muligheder. 

7. Hvordan forbereder du dig til det næste, som du ikke ved hvornår bliver? 

Lærke: 

I starten var det svært, at vide om f.eks. Grand Slam Budapest blev til noget. Men jeg trænede og fokuserede som om det gjorde, og hvis det så blev aflyst, måtte man tage den derfra. Nu når det er set, at enkelte stævner er blevet afholdt med kontrollerede forhold, er der håb forude for alle turneringer. Jeg tænker hele tiden kun frem til det næste stævne, og måske endda kun næste træningslejr, der er planlagt. Hvad skal jeg gøre inden den og hvordan gør jeg mig bedst klar? Den tid og energi, jeg investerer i det nu, selv hvis det blev aflyst, går jo aldrig spildt. Jeg husker bare, at ikke lade det påvirke mig negativt, hvis det bliver aflyst, for det er nu engang den verden, vi lever i lige nu.

Mathias:

Nu er sæsonen startet igen, så træner som jeg skal for at være klar, der er ingen undskyldninger.

Tak for jeres tid og held og lykke til de næste begivenheder