Fejrer DIN klub Judoens Dag i år?

Judoens Dag er den samme dag hvert år, nemlig på judoens grundlægger Jigoro Kanos fødselsdag den 28. oktober (1860-1938) .

Judoens Dag er en unik mulighed for os at hylde og skabe øget opmærksomhed om Judoen i Danmark og på verdensplan på samme tidspunkt. Det ser man ikke i andre sportsgrene og, det er noget vi skal værne om med stolthed.

Lad os inspirere hinanden

Fejrer I dagen, så lad os vide det, så vi kan inspirere hinanden, og vi i Judo Danmark kan hjælpe med at dele budskabet.

Hvorfor skal netop din klub fejre Judoens Dag? Hør hvorfor herunder:



Fortæl os om I fejrer dagen, her


International Judo Federation

Det er en dag, som International Judo Federation (IJF) opfordrer alle lande til at fejre. Fans på den IJF's Facebookside stemmer om årets tema for Judoens Dag. I år er temaet: Stronger Together. Du kan læse mere på www.worldjudoday.com.

Hvad hjælper Judo Danmark med?

  • Inspiration og sparring
  • Find materialer til selvprint (i uge 40 vil det være muligt at downloade postkort og plakater) samt link til rekrutteringsvideo her
  • Vi har tidligere udarbejdet en folder med ideer til at markere dagen f.eks. 
    • Åbent hus
    • "Tag en ven/veninde” med til træning
    • Fællestræning for alle klubbens medlemmer (hvis forsamlingsforbudet tillader det)
    • Japansk tema f.eks. oplæg om Jigoro Kano eller Judo, sushi-kursus, te-ceremoni
  • Udkast/inspiration til artikel til lokalavisen
  • Hjælp til at dele budskabet via Judo Danmarks hjemmeside og Facebook
  • Rekrutteringsvideo:

Lad os stå sammen om at markere dagen - måske med en fødselsdagssang og kage til træning 😉.

Vi håber, at I vil bakke op omkring denne særlige dag og hylde vores fantastiske sport.

Har I spørgsmål eller brug for sparring, så tag fat i udviklingskonsulent Karina, karina@dju.dk / 23102922.